En agent, der skal svare på noget aktuelt, har hidtil krævet en lille
En agent, der skal svare på noget aktuelt, har hidtil krævet en lille pipeline: søg på nettet, hent siderne, rens teksten, lad en model opsummere og hold styr på, hvor hvert udsagn kom fra. Med Web Answer på Amazon Bedrock AgentCore bliver det til ét værktøjskald, der returnerer et færdigt svar med kildehenvisninger.
Et værktøjskald i stedet for en hel pipeline
De fleste hjemmebyggede websøgninger til agenter består af fire-fem løse dele, og hver del kan gå i stykker. Søge-API'et ændrer format, en side blokerer hentning, tekstudtrækket tager navigation og cookiebannere med, og opsummeringen mister kilden. Det er vedligeholdelse, som ingen har lyst til at eje, når agenten egentlig skulle løse en forretningsopgave.
Ifølge AWS samler Web Answer det hele bag ét værktøj. Agenten stiller et spørgsmål i naturligt sprog og får et svar tilbage, hvor de enkelte påstande peger på de sider, de bygger på. Pipelinen findes stadig, men den ligger hos platformen i stedet for i din kodebase. For et team betyder det færre bevægelige dele at overvåge og en klar grænse for, hvad der er jeres ansvar.
Forskellen mærkes mest, hvis du har flere agenter. Så skal samme websøgelogik ellers kopieres, rettes og testes flere steder. Et fælles værktøj giver én adfærd, som alle agenter deler.
Sådan tilføjer du Web Answer til din AgentCore Gateway
Værktøjer i AgentCore samles i en Gateway, som agenterne taler med via MCP. Web Answer indgår på samme måde som dine øvrige værktøjer: Du registrerer det som et mål på gatewayen, og agenterne kan derefter finde det i værktøjslisten. Du skal ikke selv drive en søgetjeneste eller en server, der henter sider.
Det praktiske arbejde ligger i opsætningen omkring. Beslut, hvilke agenter der må se værktøjet, og hvilken identitet de kalder med. Gatewayen håndterer autentificering, så du kan holde adgangen på rolle- eller brugerniveau i stedet for at dele én nøgle mellem alle. Hvis du allerede har fulgt vores gennemgang af [websøgning via AgentCore Gateway med JWT-autentificering](/artikler/sikker-websoegning-claude-desktop-agentcore-gateway/), kender du mønstret. Web Answer er den hurtigere vej, hvor søgelaget er leveret færdigt.
Tjek også dine [rate limits på gatewayen](/artikler/rate-limits-amazon-bedrock-agentcore-gateway/), før du åbner for flere agenter. Et værktøj, der kan kaldes frit, kan også kaldes i en løkke, og det mærker du på både regningen og svartiden.
Sådan kalder agenten værktøjet og læser svaret
Fra agentens side er det et almindeligt værktøjskald. Modellen vælger værktøjet, når spørgsmålet kræver viden udefra, formulerer en søgeforespørgsel og modtager svaret. Det afgørende er, hvad agenten gør bagefter.
Et svar med kildehenvisninger er kun nyttigt, hvis henvisningerne følger med hele vejen. Sørg for, at agentens systeminstruktion siger, at kilder skal videregives til brugeren, og at udsagn uden kilde skal markeres som usikre. Ellers risikerer du, at modellen pakker svaret om i egne ord og taber sporbarheden undervejs.
Et godt mønster er at lade agenten skelne mellem to slags spørgsmål. Interne fakta hentes fra jeres egne systemer, og eksterne fakta hentes via Web Answer. Hvis du i forvejen bruger [agentisk retrieval over en Bedrock Knowledge Base](/artikler/agentisk-retrieval-bedrock-knowledge-base-cdk/), er Web Answer den naturlige modpart til alt, der ligger uden for jeres egne dokumenter.
Hvorfor kildehenvisninger flytter agenten tættere på drift
En agent, der svarer uden kilder, kan imponere i en demo. Efter min vurdering er det også den slags agent, der har svært ved at komme videre til drift, fordi ingen gerne handler på et svar, de ikke kan efterprøve. Det gælder i en indkøbsafdeling, i en juridisk funktion og i kundeservice. Kildehenvisninger gør svaret til noget, et menneske kan kontrollere på få sekunder.
Det ændrer også fejlsøgningen. Når et svar er forkert, kan du se, om fejlen lå i kilden, i søgningen eller i modellens fortolkning. Uden henvisninger står du med en sort boks. Det passer godt sammen med den evaluering, mange teams er ved at bygge ind i deres udrulning, for en kildehenvisning er noget, en automatisk test kan kontrollere. Se også, hvordan [AgentCore Evaluations kan køre i en CI/CD-pipeline](/artikler/automatiseret-agent-evaluering-agentcore-github-actions/).
Husk dog, at en kilde ikke er det samme som sandhed. Et svar kan pege på en side, der selv er forkert, forældet eller skrevet for at sælge noget. Henvisningen gør fejlen synlig, men den fjerner den ikke.
Det skal du afklare, før agenten må bruge webviden
Første spørgsmål er, hvilke opgaver webviden overhovedet skal bruges til. Prisopslag, regelændringer og leverandørinformation er oplagte. Beslutninger med økonomiske eller juridiske konsekvenser bør have et menneskeligt led, hvor en person godkender, før agenten handler på baggrund af en ekstern kilde.
Anden afklaring er data. Det, agenten sender som spørgsmål, forlader jeres miljø. Sørg for, at systeminstruktionen forbyder, at kundenavne, personoplysninger og interne tal indgår i søgeforespørgsler, og test det med bevidst svære eksempler. Det gælder især i Danmark, hvor GDPR gør det til jeres ansvar, hvad der sendes videre.
Tredje afklaring er omkostning og belastning. Sæt grænser for, hvor mange kald en agent må lave pr. opgave, og log hvert kald med spørgsmål, svar og kilder. Så kan du senere forklare, hvorfor agenten sagde det, den sagde.
Endelig bør du beslutte, hvad der sker, når kilderne er svage. Lad agenten sige, at den ikke fandt noget pålideligt, i stedet for at udfylde hullet med et gæt. Et ærligt "det ved jeg ikke" er ofte det, der gør en agent til noget, folk tør bruge.
Et ærligt "det ved jeg ikke" er ofte det, der gør en agent til noget, folk tør bruge.